Guld til Photographia igen
Guldmedalje til Helle Hjorth – indehaver af PhotoGraphia. Ja, det var en stolt fotograf, der vendte hjem fra Art Studio’s årsmøde den første weekend i marts.
Helle Hjorth fra PhotoGraphia i Odder fik guldmedalje i en national fotokonkurrence blandt professionelle fotografer i Art Studio. Billedet af Nora, en lille mørk pige med afrohår, fik megen ros for det unikke lys på håret, som fremstår helt specielt op af den sorte baggrund og for hendes fantastiske udstråling.
Til konkurrencen på Art Studio’s årsmøde deltager professionelle fotografer fra hele Danmark og konkurrencen er ”skarp”. De 3 dommere der bedømte konkurrencebillederne i Art Studio, har uddannelse i bedømmelse af professionelle fotografier.
Det betyder rigtig meget at vinde den type konkurrencer udtaler Helle. Det bekræfter at man som fotograf er opdateret og kan tilbyde kunderne noget unikt, når de går til fotograf. Det stiller også krav til ens egen faglige udvikling, som er vigtig for kunderne hos PhotoGraphia. Det er nødvendigt, at vi som fotograf kan noget de private ikke selv kan, det gælder lyslægning, opstilling og det ”rigtige” udtryk på personerne der skal fotograferes. Fotografering af mennesker er et af mine specialer slutter Helle af med.
2012 er i øvrigt året hvor Helle Hjorth kan fejre 10 års jubilæum som fotograf i Odder.
Helle viser gerne billedet af Nora frem, ved et besøg hos PhotoGraphia, Ballevej 21, 8300 Odder.

På billedet ses Helle Hjorth fra PhotoGraphia med guldmedaljebilledet.
-

Fredag den 31. maj 2013.
Læs mere…
-

Billeder fra konfirmationsmesse
Forberedelserne til messen 2014 er i gang ....

